24. okt. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Nye billeder fra royal vielse: Brudeparret stråler af lykke inde i kirken

Prins Philippos og prinsesse Nina
Prins Philippos og prinsesse Nina
Foto: Nikolas Kominis/Studio Kominis
Bare få timer efter den royale kirkelige vielse i Athens græsk-ortodokse domkirke er der blevet sendt officielle billeder ud af prins Philippos og prinsesse Nina fra den smukt pyntede kirke.

Sent lørdag aften er der blevet sendt officielle bryllupsbilleder ud fra kommunikationsafdelingen, der har at gøre med det royale græske bryllup i Athens græsk-ortodokse domkirke Mitropolis.

Philippos og Nina i den smukke kirke

På et af de tre officielle billeder kan man nyde synet af brudeparret i det fornemme kirkerum sammen med familie og venner.

Prins Philippos og prinsesse Nina
Prins Philippos og prinsesse Nina
Foto: Nikolas Kominis/Studio Kominis

Brudeparret og deres forældre

Der bydes også på et flot billede af brudeparret med deres respektive forældre samt med to små brudepiger, to helt unge brudedsvende samt to brudeterner.

Kong Konstantin og dronning Anne-Marie, Philippos og Nina samt Thomas Flohr og Katharina Konecny samt brudebørn
Kong Konstantin og dronning Anne-Marie, Philippos og Nina samt Thomas Flohr og Katharina Konecny samt brudebørn
Foto: Nikolas Kominis/Studio Kominis

Kong Konstantin og dronning Anne-Marie smiler på billedet om kap med brudens forældre Thomas Flohr og Katharina Konecny fra Schweiz.

Fantastisk brudekjole set fra oven

På det tredje og sidste officielle bryllupsbillede, der er sendt ud til offentligheden, kan man fra oven inde i kirken se bruden ankomme sammen med sin far.

Bruden prinsesse NIna med sin far Thomas Flohr i Athens græskkatolske domkirke Mitropolis
Bruden prinsesse NIna med sin far Thomas Flohr i Athens græskkatolske domkirke Mitropolis
Foto: Nikolas Kominis/Studio Kominis

Billedet viser hele kirkerummet og bruden i sin underskønne kjole med langt slæb.

Læs mere om: