18. sep. 2020
Af Christinna Braun

Pavlos deler skønne billeder: Du er mit livs kærlighed

Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos
Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos
Foto: Ritzau Scanpix
Kronprins Pavlos har en række skønne billeder af sin hustru og søn, der begge havde fødselsdag i går 17. september.

Der var dømt fest og fejring hjemme hos kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal i går, den 17. september. Både Marie-Chantal og parrets næstyngste søn, Odysseas Kimon, havde nemlig fødselsdag.

I den anledning benyttede kronprins Pavlos til at sende en smuk kærlighedserklæring afsted til sin hustru og søn på de sociale medier. BILLED-BLADET har lov til at bringe de dejlige billeder.

Mit livs kærlighed

Kronprins Pavlos har delt to skønne billeder af Marie-Chantal, der i går fyldte 52 år. Til dem skriver han de sødeste ord til sin hustru, som han kunne fejre sølvbryllup med 1. juli i år.

- Tillykke med fødselsdagen til mit livs kærlighed, skriver Pavlos og tilføjer en græsk oversættelse af ”Tillykke med fødselsdagen”.

Sønnen Odysseas Kimon fik også en fin fødselsdagshilsen på far Pavlos’ Instagram. Her var det en sammensætning af en række fine billeder af sønnen samt ordene:

- Odyssea tillykke med fødselsdagen. Bliv ved med at være, den du er! Skriver kronprins Pavlos til billedet samt en græsk oversættelse af ”Tillykke med fødselsdagen Odysseus”.

Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal har sammen børnene Maria-Olympia, 24, Konstantin-Alexios, 21, Achileas Andreas, 20, Odysseas Kimon, 16, og Aristides Stavros på 12.

Læs mere om: