23. okt. 2025
Af Sofie Nymand

Pavlos melder ud efter bitter strid: Dronning Anne-Marie blev ikke spurgt

Dronning Anne-Marie og Pavlos De Grece
Dronning Anne-Marie og Pavlos De Grece
Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Pavlos De Grece afslører, at familien ikke blev taget med på råd, da den græske stat valgte at forvandle familieslottet til et museum.

Dronning Anne-Marie og hendes familie blev ikke taget med på råd, da det græske kulturministerie valgte at omdanne familiens tidligere hjem til museum.

Det afslører hendes søn Pavlos i et nyt interview til det græske medie TA NEA.

Det er slottet Tatoi, som i 2026 slår dørene op til et nyt museum, hvor slottets historie som bolig for landets tidligere kongefamilie vil blive fortalt. Men selv om det ville være nærliggende at inddrage de nulevende medlemmer af familie i udfoldelsen af den historie, er de ikke blevet taget med på råd.

– Nej, vi blev ikke spurgt om, hvordan museet skulle indrettes, eller hvordan det skulle fungere, fortæller Pavlos til TA NEA.

Pavlos tilføjer dog, at hans mor og hans tanter har besøgt Tatoi sammen med kulturminister Lina Mendoni, hvor de tidligere kongelige beboere fortalte om slottet, og hvordan det var indrettet.

– Jeg tror, ​​at denne kontakt blot blev taget, så ministeriet kunne få en førstehåndsfornemmelse, intet mere, uddyber Pavlos, der roser kulturministeren, som han mener personligt har bidraget til, at slottet er blevet reddet.

Annonce

I mange år var slottet Tatoi kongefamiliens hjem. Men det endte brat, da kong Konstantin og dronning Anne-Marie måtte flygte i 1967 med deres to små børn, Alexia og Pavlos.

Slottet overgik efterfølgende til staten, og derefter fulgte en bitter strid mellem den græske regering og afsatte kong Konstantin, som forsøgte at få konfiskerede og eksproprierede ejendomme og værdigenstande tilbage. Det lykkedes dog ikke.

Annonce

I mange år var Tatoi et spøgelsesslot, hvor tiden stod stille. I boligen lå familiens personlige ejendele, som de havde efterladt dem. Og mens støvet hobede sig op, begyndte slottets mure at forfalde.

Men i 2022 skød kulturministeriet et stort restaureringsarbejde i gang på slottet. Det begyndte i 2022, og når museet åbner næste år, vil man kunne se det endelige resultat.

Mere om: