20. okt. 2019
Af Trine Larsen

Sådan overraskede prinsesse Tatiana sin elskede prins Nikolaos

Prins Nikolaos og prinsesse Tatiana.
Prins Nikolaos og prinsesse Tatiana.
Foto: Mega
Prins Nikolaos blev overrasket med en 50 års fødselsdagsfest af sin hustru, prinsesse Tatiana, i Athen - og billedet fortæller med al tydelighed, hvor glad prinsen blev.

Da prins Nikolaos, der er mellemste søn af dronning Anne-Marie og kong Konstantin af Grækenland, 1. oktober fyldte 50 år faldt fødselsdagen på en ganske almindelig tirsdag.

Derfor blev dagen fejret nogenlunde stille og roligt med en middag sammen med hustruen prinsesse Tatiana.

Dét så ud til at passe prinsen udemærket, at han kunne spise hyggelig og romantisk middag med sin smukke hustru, og han sørgede endda for en selfie af parret inden aftenens middag.

Intetanende om, at prinsesse Tatiana var i fuld gang med at arrangere surprise-party for sin mand, og måske har han endnu mindre tænkt tanken, som dagene gik.

Overrasket fødselar

Men lørdag, da parret havde bestemt at tage på restauranten Island Athens Riviera, tog prinsessen fusen på sin mand.

Med gode venners hjælp havde hun dér arrangeret fest for prins Nikolaos i anledning af hans 50 års fødselsdag - til trods for, at hun selv hader overraskelser, men dog godt kan lide at arrangere dem.

Og havde Tatiana frygtet at prinsen ikke ville synes om et surprise-party, ja så siger billedet fra hans ankomst til festen det hele.

Sjældent har en fødselar set så overrasket og glad ud som prins Nikolaos, der glædestrålende slog ud med armene, ikke mindst da han så kagen, der foruden det flotte 50 også bestod af en båd, fordi prinsen elsker at sejle, samt et fotografiapparat, fordi prinsen er en enestående dygtig naturfotograf.

BILLED-BLADET har fået lov at bringe billedet af den overraskede fødselar.

Venner og familie fejrede prins Nikolaos og der var, ifølge prinsesse Tatianas Instagram-profil, fest og dans til langt ud på natten og festen blev, præcis som hun havde ønsket for sin nu 50-årige mand.

Lyt til udsendelsen "Dronning Anne-Marie - sorgerne, glæderne og kærligheden" herunder og find flere udsendelser fra Danmarks royale podcast ved at klikke her.

Listen to "Dronning Anne-Marie - sorgerne, glæderne og kærligheden" on Spreaker.

Læs mere om: