2. maj. 2022
Af Lene Skriver Bak

Se billederne: Pavlos og Marie-Chantal til storslået gallafest i New York

Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal var blandt de celebre gæster til overdådig gallafest i New York, hvor også fyrst Alberts ældste datter, Jazmin Grimaldi, deltog.

Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal gik i byen i New York på Cipriani 25 Broadway, der ofte bruges til celebre bryllupper og store modeevents.

Her holdt Prince's Trust USA, der er en søsterorganisation til prins Charles' Prince's Trust, stor gallafest.

Både den amerikanske afdeling og den oprindelige britiske af Prince's Trust arbejder for bedre muligheder for unge mennesker.

Med til gallafesten i New York var – udover det græske kronprinspar – også stjerner som Lionel Ritchie, der er formand for gallafesten, og Kate Moss.

Desuden deltog blandt andre fyrst Alberts datter Jazmin Grimaldi, designer Diane von Furstenberg og modelsøstrene Bella og Gigi Hadid.

Se billeder fra den overdådige fest i galleriet øverst.

Læs mere om: