25. aug. 2020
Af Dorte Quist

SE BILLEDERNE: Tatiana og Nikolaos fejrer 10-års bryllupsdag

Prinsesse Tatiana og prins Nikolaos fejrer 10-års bryllupsdag den 25. august 2020.

Det er allerede 10 år siden, Tatiana Blatnik var den smukkeste brud ved et superromantisk bryllup med græske prins Nikolaos på øen Spetses.

Tatiana havde dannet par med dronning Anne-Marie og kong Konstantins tredje barn i et par år, og det store græske bryllup var en flot begyndelse på et forhåbentligt langt ægteskab.

Tre år efter brylluppet, i 2013, flyttede prinseparret til Athen, og prinsesse Tatiana har siden kastet sig over en lang række græske velgørenhedsprojekter.

Hun har været medstifter af TRIA ETC, som sætter fokus på de mange lokaler kunstnere i Grækenland, der skaber kunst af høj kvalitet med inspiration fra græsk arv og kultur.

Prinsesse Tatiana er vogså gået ind i arbejdet med de uledsagede flygtningebørn, der ankommer til Grækenland i disse år.

Prins Nikolaos er en dygtig naturfotograf og har bl.a. udstillet sine billeder i Rundetaarn i København i 2019.

Læs mere om: