18. jun. 2018
Af Christinna Braun
SE DET SØDE BILLEDE: Marie-Chantal hylder sin elskede mand
Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos.
Foto: ALL OVER PRESS
Grækenlands kronprinsesse, Marie-Chantal, hylder sin mand, kronprins Pavlos, med et dejligt billede af ham og deres fem børn.
Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal kan til juli fejre deres 23-års bryllupsdag, og kærligheden mellem de to er stadig stor.
Nu hylder Marie-Chantal sin elskede mand med et dejligt fars dag-billede for at fejre den engelske fars dag, som finder sted den 3. søndag i juni.
Den bedste far
På instagram har Marie-Chantal lagt et dejligt billede ud af kronprins Pavlos med alle deres fem børn, Maria-Olympia, 21, Constantine-Alexios, 19, Achileas-Andreas, 17, Odysseas Kimon, 13, og Aristides Stavros på 9 år.
Til billedet har Marie-Chantal skrevet ”Bedste far” og ”Glædelig fars dag” samt tilføjet et fint lille hjerte.
BILLED-BLADET har fået lov til at bringe billedet fra Marie-Chantals instagram-profil.