8. jul. 2025
Af Marianne Singer

Sidste år kom vild nyhed: Det store mysterium omkring dronning Anne-Maries datter er stadig ikke opklaret

Dronning Anne-Marie og Alexia De Grécia.
Dronning Anne-Marie og Alexia De Grécia.
Foto: Hanne Juul
De spanske medier delte overraskende nyhed om dronning Anne-Maries datter, Alexia De Gréce, og hendes mand, Carlos Morales. Sidenhen har der ikke været nyt i sagen.

I februar sidste år skrev den store spanse avis El Mundo og andre spanske medier den overraskende nyhed, at Alexia De Gréce og hendes mand, Carlos Morales Quintana, havde valgt at sætte deres pragtvilla på Lanzarote til salg.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-08/20240927_HAN4405.jpg
Alexia De Gréce og Carlos Morales med deres børn i 2024 ved brylluppet mellem Theodora De Gréce og Matthew Kumar.
Foto: Hanne Juul

Således kunne de berette, at parret få måneder forinden, i november, mødtes med en notar i øens hovedstad Arrecife med henblik på et salg af deres pragthus i to etager med blandt andet et fitness-rum, et billardrum, en sauna og indendørs og udendørs pool samt en grund på 5.000 kvm.

Den flotte villa er beliggende i det mondæne område Puerto Calero i Yaiza på den sydlige del af Lanzarote.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Dengang skrev El Mundo ligeledes, at det var uvist, hvad parrets næste skridt ville blive.

Og der er godt halvandet år efter stadig intet nyt i sagen om, hvorvidt Alexia og hendes familie er flyttet eller stadig bor på Lanzarote.

Prinsesse Alexia og Carlos, der er en anerkendt arkitekt på øen med sit eget arkitektfirma, CMA Resort Designers, købte huset i april 2005 for knap to millioner kroner.

Carlos har tidligere arbejdet med store projekter på Lanzarote såsom udvidelsen af lystbådehavnen Marina Lanzarote og forskellige luksuriøse hoteller.

Derudover har han haft et tæt samarbejde med danske Henning Larsen Architects konkurrencen om et millionbyggeri af et nyt koncert- og kongreshus på Lanzarote, Palacio de Congresos, på i alt 15.000 m² ved strandpromenaden i Arrecife.

Sammen er parret forældre til børnene Arrietta, 23, Ana Maria, 22, Carlos, 19, og Amelia på 17.

Den 9. juli kan parret fejre 26 år sammen som ægtepar, og den 10. juli fylder Alexia 60 år.

Mere om: