Stort tillykke: Dronning Anne-Maries datter fejrer bryllupsdag

Dronning Anne-Marie.
Det er en helt særlig dag for dronning Anne-Marie og kong Konstantins ældste datter, prinsesse Alexia, 55, fredag.
For den 9. juli kan hun sammen med sin mand, den spanske arkitekt Carlos Morales, fejre 22-års bryllupsdag.

Prinsesse Alexia og Carlos Morales yderst til højre, sammen med resten af den græske kongefamilie.

Prinsesse Alexia sammen med prinsesse Alexandra i København i 2019.
Dronning Ingrid planlagde
Dronning Ingrids ældste barnebarn, prinsesse Alexia, giftede sig den 9. juli 1999 med Carlos Morales Quintana, som hun havde mødt ved en kapsejlads i Barcelona.
Dronning Ingrid havde en stor finger med i planlægningen af prinsesse Alexias bryllup, der fandt sted i St Sophia’s Cathedral i London.
Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
Smuk brud
Bagefter var der bryllupsfest på det lejede Kenwood House og nattefest på Bridgewater House ved siden af.
Bruden var meget smuk i en brudekjole fra Inge Sprawson, og en lang række kongelige fra hele Europa var fløjet til den britiske hovedstad for at deltage i brylluppet.
Stolte forældre
Efter bryllupsrejsen bosatte brudeparret sig på den spanske ø Lanzarote, hvor de stadig bor.
Sammen er de stolte forældre til tre døtre og en dreng.
Se andre kendte og kongelige, der er blevet gift i juli her:


Bryllupspar i juli


Mads Vad og Nana Strand
Dansestjernen fik sin prinsesse i romantiske omgivelser på Holckenhavn Slot i Nyborg 14. juli 2018. Knap et år efter blev parret forældre til sønnen Xander.


Sisse Fisker og Sune Mogensen
Efter mere end tre års forlovelse blev tv-værten endelig gift 27. juli 2013. Vielsen foregik i Holmens Kirke i København, og hun var i en smuk kjole kreeret af Jesper Høvring. Brudeparret havde dengang fået deres to sønner, Samuel og Isak.


Lars Løkke Rasmussen og Sólrun Jákupsdóttir Petersen
Først 6. juli 1998 sagde Danmarks senere statsministerpar ja til hinanden i Græsted Kirke. Det var ni år efter deres første møde, og inden brylluppet havde parret også fået deres tre børn. De havde ikke været sammen længe, før sønnen Bergur kom til verden i 1990. Nogle år senere fik de også Lisa og Símun.


Julie Berthelsen og Minik Dahl Høegh
Sangerinden og håndboldspilleren sagde ja til hinanden i Solrød Strandkirke 5. juli 2019. Den efterfølgende fest blev holdt på Hotel Comwell i Køge. Parret har sønnen Casper og datteren Sia.


Michael V. Knudsen og Mie Sørensen
Den tidligere håndboldhelt blev gift med sin Mie 8. juli 2006 i Døstrup Kirke ved Hobro. Parret har kendt hinanden, siden de var teenagere, og med til vielsen var deres søn, Noah. Siden har de fået to børn mere.


Thomas Eje og Katherine Scrivens
Parret blev gift i Las Vegas 24. juli 2007, og fem år efter blev de også gift på dansk jord. Entertaineren sagde ja til sin udkårne for anden gang på Sønderborg Rådhus 16. juli 2012. De har begge børn fra tidligere forhold.


Sonja Oppenhagen og Stig Christensen
Skuespilleren og kapelmesteren sagde ja til hinanden i Skovshoved Kirke 28. juli 2001. De har begge børn fra tidligere forhold.


Prinsesse Alexia og Carlos Morales. Dronning Anne-Marie og kong Konstantins ældste datter, prinsesse Alexia, blev 9. juli 1999 gift med sin arkitektkæreste. Vielsen foregik i den græske St. Sophia Cathedral i London. Parret har fire børn.


Kåre Quist og Tine Røgind
Nyhedsværten og journalisten blev viet i Hellerup Kirke 7. juli 2012. Brudeparret havde inviteret til reception og fest hjemme i haven hos hendes mor og stedfar, hvor der var dækket op i et stort telt.
Parret har sønnen Carl.


Marie Askehave og David Owe
Skuespillerparret fik hinanden 8. juli 2006 i Nibe Kirke. Efterfølgende kørte parret rundt i byen i åben karet, så gommen kunne se, hvor bruden var vokset op. Den efterfølgende fest foregik på Åsen Teater i Jerslev.
Parret har døtrene Gudrun og Ingrid.


Jan Magnussen og Christina Bergdahl
Efter to års forlovelse blev den tidligere Formel 1-helt gift med sin Christina 24. juli 2004 i Roskilde Domkirke. Med til brylluppet var naturligvis også gommens søn, Kevin Magnussen, som dengang var 11 år. Sammen har parret fået børnene Luca og Millie.


Morten Ankerdal og Vibeke Olsen
Sportsvært Morten Ankerdal fik et ja fra sin Vibeke i Greve Kirke 26. juli 2008. Efter vielsen fortsatte brudepar og gæster til Trekroner Fortet, hvor der blev holdt fest. Parret har børnene Emilie og Mikkel, som også var med til brylluppet.


Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann
Filminstruktøren og skuespilleren blev gift i Svanninge Kirke på Fyn 3. juli 2010. Efter vielsen kørte brudeparret i åben karet gennem det smukke landskab til Nakkebølle, hvor festen fortsatte. Parret har fået to børn sammen.
GALLERI: Kendte og kongelige bryllupper i juli
Seneste nyt

Skønt nyt fra hoffet: Prinsesse Sofia og Carl ...

Kærlighedsekspert om Landmand søger kærlighed-Leifs ...

Leif fra Landmand søger kærlighed afslører: Jeg har ...

Leif fra Landmand søger kærlighed: Derfor valgte jeg ...

Genkendte du Henrik fra Landmand søger kærlighed? Her har ...
