12. dec. 2021
Af Marie Krakau

Tillykke Philippos og Nina! Dronning Anne-Maries søn fejrer kærligheden

Prins Philippos og prinsesse Nina
Prins Philippos og prinsesse Nina
Foto: Hanne Juul
12. december fejrer prins Philippos og prinsesse Nina et-års bryllupsdag.

Dronning Anne-Marie og kong Konstantins yngste søn prins Philippos overraskede mange, da han giftede sig med sin forlovede Nina Flohr ved et hemmeligholdt bryllup i Schweiz for et år siden d. 12. december 2020.

Det lykkelige par kan dermed fejre deres første bryllupsdag i dag, søndag.

Brylluppet foregik intimt og borgerlig i St. Mortiz. Det blev grundet coronarestriktionerne i Schweiz blot overværet to vidner: kong Konstantin og Nina Flohrs far, billionæren Thomas Flohr.

Efter ceromonien samlede brudeparret en lille gruppe familie og venner til fejring på prinsesse Ninas fars slot i den schweiziske alpeby, hvis snedække dannede en eventyrlig ramme om det private bryllup.

Gift i Grækenland

Allerede kort efter brylluppet i Schweiz kom det frem, at parret også ville gifte sig kirkeligt, når corona-situationen tillod det.

Kirkeklokkerne ringede for parret lørdag d. 23. oktober, hvor de endnu engang gav hinanden deres "ja".

Prins Philippos og prinsesse Nina
Prins Philippos og prinsesse Nina
Foto: Hanne Juul

Brylluppet fandt sted i Athens smukke græsk-ortodokse domkirke Metropolis. Det var også her dronning Anne-Marie og kong Konstantin blev viet i 1964.

Blandt gæsterne ved 35-årige Philippos og 34-årige Ninas andet bryllup var bl.a. alle prinsens forældre og fire søskende med familier, prinsesse Benedikte sammen med prinsesse Alexandra og greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, de britiske prinsesser Eugenie og Beatrice med deres ægtefæller samt spanske Infanta Elena.

Vi ønsker parret et stort tillykke med deres første bryllupsdag!

Læs mere om: