25. jul. 2019
Af Dorte Quist

TILLYKKE - Prinsesse Maria-Olympia fylder 23 år

Prinsesse Maria-Olympia
Prinsesse Maria-Olympia
Foto: MEGA
Dronning Anne-Maries ældste barnebarn, prinsesse Maria-Olympia, har netop besøgt sine græske bedsteforældre i Porto Heli.

Dronning Anne-Marie og kong konstantins ældste barnebarn, prinsesse Maria-Olympia, der fylder 23 år i dag, den 25. juli, er en berejst ung kvinde.

Besøg hos farmor of farfar

Hun har netop været et par uger i Japan med sine forældre og sine fire brødre, og på vejen hjem til New York tog hun et lille stop i Grækenland sammen med sin far, kronprins Pavlos, hvor de besøgte farmor og farfar, dronning Anne-Marie og kong Konstantin, i den eksklusive græske havneby, Porto Heli.

Derefter havde den smukke unge prinsesse et lille besøg i London, hvor hun har boet i mange, mange år, indtil hun begyndte på universitetet i New York for nogle år siden.

I London besøgte prinsesse Maria-Olympia bl.a. det berømte Victoria & Albert Museum, som for øjeblikket viser to meget roste design-udstillinger om de to kendte designere, Mary Quant og Christian Dior.

Det har uden tvivl interesseret den modebevidste og -interesserede Maria-Olympia, der netop har studeret netop mode og tøj på New York University, hvorfra hun tog sin bachelor i forsommeren.

https://imgix.billedbladet.dk/shutterstock_editorial_10315682bb.jpg
Prinsesse Maria-Olympia
Foto: MEGA

Læs mere om: