Grevinden på knæ – Alexandra tabte nøglen
Hun har ellers prøvet det SÅ mange gange før - at stige ud af sin bil og blive standsmæssigt modtaget ved en indgang.
Men denne gang tabte Alexandra sine nøgler, der med en klirrende lyd ramte asfalten, netop som hun steg ud.
Tidligere ville Alexandra have haft en hofdame til - diskret - at samle dem op.
Nu måtte hun selv ned i knæ og finde dem, lige foran den knipsende presse.
Grevinden tog dog situationen i strakt arm, og med et lille selvironisk smil.
Og det indvirkede på ingen måde på hendes aften i Koncerthuset, hvor verdensstjerner som Bo Skovhus, Inger Dam Jensen, Safri Duo, Caroline Henderson og Michala Petri optrådte for hende og en fyldt sal, til fordel for UNICEF.
Til gengæld var hun sikkert glad for at kunne låse sig ind i sit hus på Svanemøllevej, da hun kørte hjem ved 22.30 tiden.