Har dronning Margrethe flag på sit juletræ?

Kære Bjarne Jensen!
Traditionen med at hænge flag på træet er ikke specielt dansk. Mange svenskere og nordmænd gør det f.eks. også. Herhjemme blev dannebrogsflag som juletræspynt, oftest i guirlander, populære i midten af det 19. århundrede, hvor bl.a. også trommer, trompeter og kræmmerhuse vandt indpas.
Jeg ved, at en større dansk avis engang skrev, at dronningen altid pynter sit juletræ med flag, men det er mig bekendt forkert. De billeder, jeg har fundet, viser, at det kongelige træ hvert år pyntes med bl.a. røde stearinlys, julehjerter, kræmmerhuse, kugler og guldfehår, men ikke med flag.
Majestæten foretrækker et enkelt træ med varme farver - fortrinsvis rød og guld. Hvis hun har tid, klipper hun gerne lidt nyt juletræspynt i løbet af december.
Glædelig jul fra
Jon Bloch Skipper