15. feb. 2012
Af af Louise Møller

Hertuginde Catherine blev overøst med kærlighed på valentinsdag

Ingen kunne have ønsket sig en mere varm og kærlig valentinsdag end den, Kate fik, da hun besøgte Liverpool
Ingen kunne have ønsket sig en mere varm og kærlig valentinsdag end den, Kate fik, da hun besøgte Liverpool
Foto: AOP
Børnene kastede sig om halsen på Kate og overøste hende med blomster og kort, da hun besøgte Liverpool

Selvom prins William er på Falklandsøerne i seks uger, manglede hertuginde Catherine bestemt ikke kærlighed på Valentinsdag.

Tirsdag, på årets store kærligheds-dag, var Kate på officielt besøg i Liverpool, hvor hun blev modtaget som den store royale stjerne, hun er.

I alt tre steder skulle have kongeligt besøg. Et af dem var Ronald McDonald House, som huser syge børn og deres forældre under indlæggelse.

Her havde børnene lavet fine tegninger og skrevet søde kort til Kate, som blev tydeligt rørt over modtagelsen. Selv spredte Kate også glæde blandt de syge børn, som havde glædet sig til denne dag.

Som protektor for organisationen "Action on Adiction" fik også den alkoholfri bar "The Brink" besøg af Kate.

Udover en masse spontane kram fra børnene, havde især én dreng forberedt sig til mødet med Kate. Med et lille kort i hånden, sagde han til hertuginde:

- Glædelig Valentinsdag, Deres Kongelige Højhed. Jeg er ked af, at prins William ikke kan være her. En rørt Kate trøstede den søde dreng med, at hun havde fået både kort og blomster af sin mand om morgenen.

Læs mere om: