Hertuginde Sarah og fyrst Albert på rejse sammen: Derfor er de sammen i Sverige

Hertuginde Sarah Ferguson og fyrst Albert. 

Hertuginde Sarah Ferguson og fyrst Albert. 

Foto: Ritzau Scanpix
Hertuginde Sarah Ferguson fra Storbritannien og Monacos fyrst Albert var på tur sammen til Sverige.

Det var et sjældent syn i Sverige, da hertuginde Sarah fra Storbritannien og Monacos fyrst Albert var sammen til en prisoverrækkelse.

Der var selvfølgelig en helt naturlig årsag til, at hertuginden, 62, og fyrsten, 64, brugte dagen sammen i Göteborg.

De deltog begge i et event arrangeret af The Perfect World Foundation, hvor hertuginde Sarah Ferguson er Global Ambassadør.

Fyrst Albert var også naturlig deltager i arrangementet, for han var den heldige modtager af prisen Perfect World Foundation Award. Prisen fik han for sin kamp og sit arbejde med at beskytte verdenshavene.

 

Selve prisoverrækkelsen fandt sted torsdag på Børsen i Göteborg, og under sit besøg i Sverige fik fyrst Albert også indviet organisationens seneste kampagne Project Ocean, som skal udbrede viden om fiskenet og andet tabt fiskeudstyr i havet. Det skriver Hello Magazine.

Ifølge organisationens hjemmeside skal den nye kampagne hjælpe med at fjerne plastik fra have, kyster og strande, samt udbrede viden om, hvilken indvirkning plastikaffald har på havene.

Under sit besøg blev fyrst Albert spurgt til sin hustru, fyrstinde Charlene, som er tilbage efter et voldsomt sygdomsforløb.

Det kan du læse mere om i linket herunder.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden