10-årig kræftsyg pige designede dronning Maximas kjole
Måske har kong Willem-Alexander lige fået en ny iPhone, eller også følte han simpelthen trang til at sætte sit personlige præg på den kongelige Facebook-side, da han fredag var på besøg i det nordlige Holland sammen med sin kone dronning Maxima.
Mens parret var ude og sejle i redningsbåden 'Prins Hendrik' i byen Den Helder, greb kongen pludselig sin iPhone, som iøvrigt matchede hans slips perfekt, og begyndte at skyde løs.
Se også:
BILLEDER: Maxima - verdens gladeste dronning
Kong Willem-Alexanders spontane foto-show blev straks foreviget af pressefotografer, som glædede sig lige så meget over det uformelle øjeblik som dronning Maxima gjorde, da Willem-Alexanders kamera pludselig vendte mod hende.
Dronning Maxima brugte besøget til at lufte en af sine gamle favoritter -- hendes lyse, magentafarvede stråhat fra Fabienne Delvigne, som hun bar første gang for omkring ni år siden.
Udover hatten havde dronning Maxima en lækker, farverig Nata-kjole på med en rigtig god historie. Kjolen er i virkeligheden designet af en 10-årig hollandsk pige ved navn Luna, som lider af leukæmi. Takket være den hollandske afdeling af støtteorganisationen Make A Wish fik Luna chancen for at designe en kjole til dronning Maxima sammen med den belgiske designer Édouard Vermeulen, som er manden bag Maximas yndlingsmærke, Natan.
Se masser af billeder af dronning Maximas særlige kjole hos Royalista!
Det hollandske regentpar besøgte også byerne Den Oever og Warmenhuizen samt frugt- og grøntsagsproducenten 'Vezet' i byen Schagen på deres tur til det nordlige Holland. Det var parrets andet besøg i området siden Willem-Alexander besteg tronen den 30. april 2013.
Se også:
Kongelig kærlighed for åbent tæppe