27. sep. 2025
Af Sofie Nymand

Dater hun kendis? Prinsesse Alexia sætter gang i romance-rygter

Prinsesse Alexia
Prinsesse Alexia
Foto: Iris Van Den Broek/AFP/Ritzau Scanpix
Lige nu florerer romance-rygterne om hollandske kong Willem-Alexanders mellemste datter. Det sker, efter hun er blevet set med kendis.

Har prinsesse Alexia fået en kendis-kæreste?

Det er der flere hollandske medier, der nu spekulerer i, efter prinsessen blev set i godt selskab.

Abonnement på BILLED-BLADET

Også britiske Hello Magazine skriver om romancerygterne, som den 20-årige prinsesse udløste, da hun blev set på en terrasse i Haag med den hollandske musiker Antoon.

Mødet er tilsyneladende sket lige efter Prinsjesdagen, som prinsesse Alexia deltog i i sidste uge med resten af kongefamilien.

23-årige Antoon med det borgerlige navn Valentijn Antoon Remmert Verkerk er en kendt rapper, sanger og producer, som begyndte sin dj-karriere i en alder af blot 13 år. Siden er han blevet en populær kunstner i prinsessens hjemland, ligesom han gik viralt på det sociale medie TikTok i 2020 med hittet ”Hyperventilatie”, og siden fulgte han op med ”Vluchtstrook”, som også blev en succes.

Mens Antoon er godt i gang med sin musikkarriere, har prinsesse Alexia travlt med sine studier.
Sidste år begyndte hun på University College London. Til at starte med læste hun Science and Engineering for Social Change, men efter få måneder valgte hun at skifte til en bacheloruddannelse i civilingeniør, hvor hun vil specialisere sig i konstruktion og drift af alle former for infrastruktur.

Prinsesse Alexia er næstældste datter af kong Willem-Alexander og dronning Maxima. Om de kan se frem til at få en rapper i familien, må tiden vise. Indtil videre er det blot spekulationer.

Mere om: