Den hollandske kongefamilie vendte igen tilbage til ulykkessted

Prinsesse Beatrice, kong Willem-Alexander, dronning Maxima, prins Friso, grevinde Luana, grevinde Zaria.

AOP

Familien vendte igen i år tilbage til skisportsstedet Lech, hvor prins Friso blev dødeligt kvæstet i en skiulykke for to år siden.

Torsdag, 20. februar 2014 - af Hanne Rask

Hollands prinsesse Maxima, kong Willem-Alexander og den øvrige familie har været tilbage på skisportsstedet Lech i Østrig, hvor kong Willem-Alexanders lillebror prins Johan Friso for to år siden var udsat for en skiulykke.

Det skriver Hello Magazine.

Sidste år var store dele af den hollandske kongefamilie også på plads i Lech, hvor de i mange år har haft tradition for at holde skiferie.

Trods den familietragedie, der nu er knyttet til stedet, var der i år atter glæde at spore i familien. Alle stillede velvilligt og smilende op til officielle billeder, og det lod til at familien, på trods af sorgen over prins Johan Frisos død, forsøger at komme videre, hvilket de blandt andet gør ved at gense det sted, de mistede et elsket familiemedlem.

Sammen med en gruppe venner stod den 44-årige prins Johan Friso for to år siden på ski off-piste, da han blev ramt af en lavine. Ulykken efterlod prinsen i dyb koma, og sidste sommer døde han som følge af sine kvæstelser.

Prins Johan Frisos enke prinsesse Mabel, samt parrets to unge døtre Luana og Zaria var med i Østrig både dengang og nu.