
Den kongelige kalender afslører det: Prinsesse Amalia gør det igen

Fra den 11. december til den 12. december kommer Finlands præsidentpar på statsbesøg i Holland.
Her vil kong Willem-Alexander og dronning Maxima være værter for præsident Alexander Stubb og hans hustru Suzanne Innes-Stubb.

Traditionen tro vil der blive afholdt en overdådig statbanket i forbindelse med statsbesøget, og her afslører den kongelige kalender noget helt særligt.
Kongeparrets ældste datter, prinsesse Amalia, vil nemlig deltage i statsbanketten.
Hollands tronfølger fylder den 22 år den 7. december, og det er altså kort før statsbanketten, der afholdes om aftenen den 11. december.
Prinsesse Amalia, der en dag bliver Hollands dronning, er efterhånden ret rutineret ud i statsbanketter: Hun fik sin statsbanket-debut i foråret 2024, hvor Spaniens kongepar var på statsbesøg.
Siden har hun også været med, da der var statsbesøg fra Oman og Portugal.
Også kong Frederik og dronning Mary har tilbragt meget tid med Alexander Stubb og Suzanne Innes-Stubb.
I marts var de på statsbesøg i Finland, og inden statsbesøget officielt gik i gang, var de på privat skitur med præsidentparret.

