7. dec. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Det hollandske kongehus deler nyt portræt af prinsesse Amalia i anledning af hendes 20-års fødselsdag

Prinsesse Amalia.
Prinsesse Amalia.
Foto: Patrick Van Katwijk/AP/Ritzau Scanpix
Hollands tronarving prinsesse Amalia fejrer sin 20-års fødselsdag torsdag den 7. december.

Prinsesse Amalia kan torsdag den 7. december fejre en stor dag.

Hollands tronarving fylder nemlig 20 år.

I den anledning har det hollandske kongehus delt et nyt portræt af den unge prinsesse for at fejre hende, og i kommentarsporet under billedet strømmer det ind med lykønskninger.

Se det smukke portræt i opslaget fra kongehusets Instagramprofil herunder:

På det nye portræt poserer prinsesse Amalia i et stilrent sort jakkesæt. Hun har desuden valgt helt enkle smykker i form af en halskæde og fine ringe.

Ifølge Royal Fashion Police er sættet fra det italienske modebrand Marina Rinaldi.

Det skarpe fødselsdagslook står i kontrast til prinsesse Amalias normale stil, der ofte er farverig. Se nogle af hendes flotteste looks i artiklen herunder:

Læs mere om: