17. nov. 2009
Af af Jan Bergman
Dronning Beatrix rystet oven på bombeepisode
Dronning Beatrix
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Indsmuglet bombeattrap ind i dronningens bolig, ryster kongehuset i Holland.
Det hollandske kongehus er rystet efter at det lykkedes et TV-hold, at smugle en bombeattrap ind i dronningens embedsbolig Palais Noordeinde i Haag.
To journalister fra programmet 'Undercover in Nederland' var udklædt som håndværkere og fik uden de store problemer adgang til slotsområdet med deres varevogn, som de havde skjult falsk sprængstof i, skriver politiken.dk.
Episoden vækker uhyggelige minder om det dramatiske attentatforsøg mod kongehuset (link fjernet) på nationaldagen, for blot et halvt år siden.
Her var dronning Beatrix og kongefamilien vidner til, at en 38-mand kørte sin bil ind i menneskemængden, ved en parade i byen Apeldoorn. Syv mennesker blev dræbt og attentatmanden døde senere af sine kvæstelser.