Lørdag, 11. marts 2017 - af Trine Larsen

Dronning i forårshumør: Maxima i haven

Dronning Maxima

Dronning Maxima

Foto: All Over
Dronning Maxima tog nogle timer i haven, da hun sammen med sin mand, kong Willem-Alexander, besøgte et socialt projekt i Breda.

Hollands stilfulde og farverige dronning Maxima havde skiftet designerkjolerne ud med cowboybukser, dynevest og havehandsker, da hun sammen med sin mand, kong Willem-Alexander, gik i front som frivillige i den nationale NL Doet, som er den største organisation af frivillige i Holland.

Organisationen er en del af Oranje Fond, som blev skabt ved kongen og dronningens bryllup, hvor parret foretrak donationer til fonden frem for gaver. 

Kongeparret i grøn oase

NL doet sætter hvert år den 10. marts fokus på værdien af frivilligt arbejde, og dronning Maxima og kong Willem-Alexander går forrest i arbejdet. Ikke kun som kongelige frontfigurer, men så sandelig også med deres arbejdskraft for personligt at vise, at frivillighed er kernen i mange sociale initiativer. Dagen er blevet national "hjælpedag", og over hele landet arbejdes der på at skabe opmærksomhed om de mange projekter, som løftes af frivillige hænder.

Hvert år deltager kongeparret  i sociale projekter, der er tilknyttet NL doet, og i år deltog de begge i havearbejde i byen Breda, godt 80 kilometer syg for Haag, hvor der er skabt en grøn oase i et socialt belastet boligområde.

Dronningen var  ligesom sin mand trukket i arbejdstøjet og havehandskerne for at give en hånd med i arbejdet og vise vigtigheden af frivillige hænder i et samfund, og de havde begge en både festlig og udbytterig dag.

Dronning Maxima og kong Willem-Alexander

Foto: All Over

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden