20. apr. 2024
Af Luise Marie Bekker

Dronning Letizia og dronning Maximas spektakulære kjoleskift

Dronning Letizia og dronning Maxima
Dronning Letizia og dronning Maxima gjorde sig i to lækre outfits under statsbesøget.

Dronning Letizia og dronning Maxima havde rigeligt at se til, da det spanske kongepar aflagde statsbesøg i Holland.

Fredagen stod først på besøg Lab6 i Amsterdam, der organiserer aktiviteter for unge mellem 12 og 23 år.

Efterfølgende besøgte de udstillingen DUO med vægmalerier kreeret af hollandske og spanske kunstnere.

Se vores tilbud på abonnement her

Dronning Letizia i ny kjole

Derimellem skiftede de to dronninger outfits.

Ved den første begivenhed var dronning Letizia ifølge Royal Fashion Police i en rød Carolina Herrera-kjole samt en lyserød jakke fra samme designer.

Til sættet var hun i fuchsia-farvede pumps samt en Olivia Mareque-taske i fuchsia, som vi ikke har set dronningen med før.

Til næste begivenhed havde hun skiftet til en navyblå kjole fra Benchellal, en kjole vi ser dronningen i for første gang.

Ny clutch til dronning Maxima

Dronning Maxima bar ved første begivenhed et outfit fra Claes Iversen med matchende hårbånd og Gianvito Rossi-pumps.

Derefter skiftede hun til en grøn Jantaminiau-kjole, som vi har set dronningen i ved flere lejligheder, men også Maxima havde i dagens anledning fået en ny taske, nemlig en grøn clutch fra Santeseban, der matchede kjolen.

Se billederne af dronningerne og deres smukke outfits i galleriet øverst i artiklen.

Mere om: