
Læs også
Sådan plejer vi ikke at se hende: Dronning Maxima springer ud som action-dronning
Kunst stod på dagsordenen, da Hollands dronning Maxima torsdag tog til Rotterdam, hvor hun skulle indvie et nyt museum.
Den 53-årige dronning slog på en stor gongong for at markere åbningen af Fenix, museum for samtidskunst om migration.
Efter åbningen blev dronningen naturligvis vist rundt i udstillingen, hvor mere end hundrede samtidskunstnere udstiller deres værker med temaet rejser og migration.
I dagens anledning lignede dronning Maxima nærmest et kunstværk i sig selv: Ifølge UFO No More bar hun en rosafarvet kjole med matchende chiffonkappe designet af Natan Couture.
En matchende blomsterkrans fra Betty Rutjes, øreringe fra Steltman og stiletter fra Gianvito Rossi fuldendte looket.