16. okt. 2014
Af af Victoria Rogena Holst Poulsen, royalista.com. Dansk version af Birgitte Engen

Dronning Maxima er kvinden i rødt i Amsterdam

Dronning Maxima i rødt
Dronning Maxima
Forleden fik Dronning Maxima alle til at kigge en ekstra gang. Hun ankom til et jubilæumssymposium i Amsterdam helt klædt i rødt, så alt omkring hende nærmest lyste op.

Det var organisationen “Blijf van mijn Lijf” der kunne fejre 40-års jubilæum. Organisationen arbejder for at forebygge vold i hjemmet og for at tage sig af de mennesker, der bliver ramt af det. Organisationens første krisecenter åbnede i Amsterdam i 1974 - i dag har organisationen omkring 30 krisecentre, som hjælper næsten 16.000 kvinder og børn om året.

Se også billederne
Se Maxima som verdens gladeste dronning

Mens hun var der, lancerede Dronning Maxima en ny app til smartphones, som hedder Ican. App’en skal hjælpe kvinder, der har oplevet vold i hjemmet, med at få gang i tilværelsen igen ved hjælp af struktur og ved at opbygge kvindernes selvtillid.

Se også billederne
Maxima i flammende rødt

Maxima var klædt i en klar rød kjole, som om hun ønskede at tiltrække opmærksomhed både til sig selv og til sagen. Man kan vist roligt sige, at denne kjole er en af den hollandske dronnings favoritter, for nu er det fjerde gang, hun har den på i år.

Se også billederne:
De kongelige elsker farven rød

Kjolen er selvfølgelig fra modehuset Natan, og Maxima havde toppet den med en bredskygget hat fra Fabienne Delvigne i den samme stærke røde farve. På fødderne havde hun et par LK Bennett-pumps i en lidt mørkere vinrød nuance.

Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com (link fjernet)

Læs mere om: