Dronning Maxima fejrede Kongens Dag

Foto: ALL OVER
Hele den hollandske kongefamilie mødte op for at fejre Kongens Dag i byen Amstelveen.

Kongens Dag den 26. april i Holland blev fejret med maner af den kongelige familie, der var mødt talstærkt op for at deltage i festlighederne. I centrum stod kong Willem-Alexander, dronning Maxima, de tre prinsesser Alexia, Ariane og Catharina-Amalia, samt prinsesse Beatrix. 

Det var den første fejring af Kongens Dag for familien, for indtil prinsesse Beatrix abdicering sidste år hed det Dronningens Dag.

Kongens Dag er en stor begivenhed i Holland. Alt og alle bliver orange, der er markeder, musik og fester over hele landet. Kongefamilien fejrede ved en sejltur på en kanal, mad og drikke samt forskellige spil - især dronning Maxima kastede sig begejstret ud i hockey, tennis og shuffleboard.

I dag søndag kan familien så fejre kong Willem-Alexanders 47-års fødselsdag.

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden