24. maj. 2017
Af Niels Burgos

Dronning Maxima: Genbrug og fornem tiara

Dronning Maxima og kong Willem-Alexander klar til gallamiddag.
Dronning Maxima og kong Willem-Alexander klar til gallamiddag.
Foto: All Over
Ved gallamiddagen for det diplomatiske korps i Amsterdam havde Maxime valgt at supplere sit skønne smil med en af sine mest imponerende tiaraer.

Det hollandske kongepar, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, bor ikke på kongeslottet i Amsterdam. Men det var dér, den store gallamiddag for Hollands diplomatiske korps skulle afholdes tirsdag den 23. maj. Dronning Maxima havde valgt at "gøre sig klar" hjemmefra, mens kong Willem-Alexander iførte sig sin gallauniform efter ankomsten på slottet. Det var derfor et lidt umage par - i hvert fald tøjmæssigt - som vinkede til pressen ved ankomsten.

https://imgix.billedbladet.dk/26.03117272.jpg
Dronning Maxima og kong Willem-Alexander ved ankomsten til kongeslottet.
Foto: All Over

Men da festen gik i gang, var der galla over hele linjen hos det hollandske kongepar.

Maxima havde til lejligheden valgt en 10-år gammel gallakjole fra sin favorit-designer Natan - og helt bogstaveligt kronet den med den imponerende Württemberg perle-tiara, der tidligere har været båret af de hollandske dronninger Wilhelmina og hendes datter Juliana - samt Beatrix, der havde det som en af sine favorit-tiaraer. Nu bærer dronning Maxima den med stil og ynde, selv om den hører til et af de helt store tiaraer i det hollandske kongehus.

Tiaren er et overdådigt stykke håndværk med diamanter og perler - både runde og dråbeformede.

SE BILLEDERNE: 14 skønne billeder af dronning Maxima i blomstrede kjoler

Læs mere om: