Dronning Maxima i elegant sommerlook: Den særprægede halskæde stjal al opmærksomheden
Vi plejer at se hollandske dronning Maxima i farvestrålende outfits, som man ikke kan få øjnene fra.
På det seneste har 53-årige Maxima dog været iført chikke looks i neddæmpede farver. Tidligere på ugen strålede hun i et elegant hvidt sæt, og torsdag var hun igen iklædt neutrale nuancer, da hun besøgte Zevenbergschen Hoek.
Looket var dog alt andet end kedeligt.
Ifølge den kongelige modeblog Royal Fashion Police var dronning Maxima iklædt et nyt outfit fra sin favoritdesigner Natan Couture.
Sættet bestod af en tætsiddende top i sart lyserød og et par hvide bukser med vidde i benene, og det var stylet med et par læderpumps med sløjfe fra Ferragamo.
Men det var noget helt andet, som stjal fokus.
Om halsen bar dronning Maxima nemlig en overdådig funklende halskæde fra St Erasmus Artisanal Jewelry.
Den særprægede halskæde er håndlavet og bestod af en masse lavendelfarvede blomsterformede sten.