31. aug. 2014
Af Stine Schou
Dronning Maxima i højt humør
Foto: All Over Press/BILLED-BLADET
Glæden lyste ud af dronning Maxima, da hun og Willem-Alexander var værter ved fejringen af 200-året for Hollands kongedømme.
Det er en stor begivenhed, når et land kan fejre 200-året for sit kongedømme. Derfor har festlighederne i Holland også varet fra 2013 og strækker sig et stykke ind i næste år.
SE BILLEDERNE:
Maxima - Verdens gladeste dronning
Men det gør ikke glæden mindre for en dronning som Maxima. Sammen med kong Willem-Alexander var hun lørdag vært ved markeringen af jubilæet, og blandt de mange officielle gæster i Maastricht var belgiens kongepar dronning Mathilde og kong Philippe. Også Luxembourgs storhertugpar, Henri og Maria Theresa, kunne nyde festlighederne, der blandt andet bød på et europæisk mode- og kunstshow.
Dronning Mathilde og kong Philippe havde tydligvis en dejlig dag i Maastricht.
Foto: All Over Press/BILLED-BLADET