Dronning Maxima i sorg over fly-ofrene
Dronning Maxima havde det tydeligvis svært og måtte kæmpe med tårerne, da hun og kong Willem-Alexander var til stede, da de mange hollandske ofre fra det nedskudte Malaysian Airlines Flight MH 17-fly kom hjem i kister, skriver Hello Magazine.
Flyet, der fløj fra Amsterdam med kurs mod Kuala Lumpur, blev skudt ned med et såkaldt BUK-missil, da det fløj i luftrummet over et område, der pt. er besat af pro-russiske oprørere i Ukraine.
Alle 298 om bord døde, og mere end halvdelen af dem var hollandske statsborgere.
Nyheden om angrebet kom som et chok for hele verden, og verdens ledere, inklusive den hollandske konge og dronning, der i sidste uge offentliggjorde denne meddelelse:
”Jeg er utroligt berørt af de forfærdelige nyheder om MH17-ulykken over ukrainsk luftrum. Som resten af Holland følger min kone og jeg nyhederne og håber på at få klarhed snarest. Vi vil gerne udtrykke vores dybeste sympati til familier, venner og pårørende af ofrene, og dem der stadig ikke med sikkerhed ved om deres elskede var om bord på flyet.”
Ved hjemkosten af kisterne sad det hollandske kongepar og knugede hinandens hænder, hver gang en ny kiste blev båret forbi dem.
Onsdag var erklæret national sørgedag i Holland.