Dronning Maxima klædt i klassisk Gucci-kjole
Den 45-årige dronning Maxima deltog i finalen på en internationale konkurrence i bæredygtigt iværksætteri i Amsterdam.
Postcode Lottery Green Challenge blev afholdt for 10. gang, og dronning Maxima var ved lejligheden iklædt en elegant hvid kjole fra Gucci ifølge den svenske avis Svensk Damtidning.
Den hollandske dronning må siges at være klædt til det ypperste i den stramtsiddende kjole med den firkantede udskæring og det tydelige revers.
LÆS MERE: Kong Willem-Alexander og dronning Maxima skal på statsbesøg til Australien og New Zealand
Dronning Maxima bar stråhat
Hertil bar dronning Maxima en stor stråhat med opadvendt skygge samt et par lange øreringe i citrin.
Førstepræmien var på 3,8 millioner kroner, mens andenpræmien indeholdt en pulje på 1,5 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Dronning Maxima i svensk design
Præmierne blev overrakt af bestyrelsesformand Christiana Figueres, der er tidligere formand for miljøafdelingen hos FN.
Nominerede modtog præmier
Modtageren af førstepræmien var Willem Kesteloo fra PHYSEE, og pengene skal gå til videreudvikling og markedsføring af hans produkt.
Til gengæld gik andenpræmien til den grønne iværksætter Zhengliang Wu fra det tyske Green City Solutions.
De øvrige tre finalister fik en glædelig overraskelse i og med, at de alle modtog en præmie på 750.000 kroner.