
Dronning Maxima lancerer hjemmeside til ukrainske flygtninge

Dronning Maxima var fredag morgen en tur i Rijswijk, som ligger syd for Haag. Her skulle den 50-årige dronning trykke på den vigtige knap, der sendte en ny hjemmeside i luften.
Hermed stod dronning Maxima for lanceringen af hjemmesiden www.refugeehelp.nl, som skal hjælpe ukrainske flygtninge med at finde fodfæste i Holland.
Det kan være boligforhold, offentlig transport, uddannelse, lægehjælp eller juridisk støtte, skriver det hollandske kongehus på deres hjemmeside.

Hjemmesiden er tilgængelig på engelsk, hollandsk, ukrainsk og russisk, så de, der er flygtet, har mulighed for at finde den information, de søger.
Initiativtagerne bag hjemmesiden er VluchtelingenWerk Nederland, SparkOptimus og Navara i samarbejde med Justits- og Sikkerhedsministeriet og andre organisationer, skriver det hollandske kongehus på Instagram.
Efterfølgende talte med dronning Maxima med en række flygtninge om hjemmesiden.
For kort tid siden besøgte dronning Maxima og kong Willem-Alexander en flygtningelejr for ukrainske flygtninge, hvor de talte med dem om de rædsler, de kom fra.
Læs mere om det i linket herunder.

Se billederne fra dronning Maximas besøg og lanceringen af den nye hjemmeside herunder.