Dronning Maxima syg før fornem Kina-middag

Dronning Maxima er nu i behandling for sin infektion.

Dronning Maxima er nu i behandling for sin infektion.

Foto: AOP
Dronning Maxima kæmper bravt mod en nyreinfektion, mens hun og Alexander-Willem er på statsbesøg i Kina.

Dronning Maxima beviste nok en gang, at hun er dybt professionel og gjort af sejt stof, da hun mandag aften deltog i en storslået middag i Beijing i Kina, hvor hun og kong Willem-Alexander er på statsbesøg i disse dage. 44-årige Maxima er nemlig blevet ramt af en nyreinfektion, men den hollandske dronning imponerede alle ved at møde op til middagen med sit velkendte smittende smil.

Ifølge Hello Magazine var Maxima få timer før middagen blevet tilset af en læge og diagnosticeret med pyelitis, en nyre-infektion. Heldigvis en lidelse, som kan kureres uden stort besvær med medicin, hvis blot den bliver opdaget. Det hollandske hof bekræftede efterfølgende diagnosen og tilføjede, at Maxima var i behandling.

Dronning Maxima skålede for præsidentparret

Den kongelige patient så aldeles strålende ud til middagen i et brus af en gallakjole fra den hollandske designer Mattjis van Bergen. Maxima viste ingen tegn på ubehag og skålede veloplagt for sine værter, den kinesiske præsident Xi Jinping og hans hustru Peng Liyuan.

I dag, tirsdag, vil dronning Maxima efter sigende ikke ledsage sin mand på besøg i Shaanxi-provinsen, men planen er, at Maxima og Willem-Alexander fortsætter deres statsbesøg frem til torsdag. Fokus er bl.a rettet mod fødevareproduktion, landbrug, e-handel, sport og design.

Dronning Maxima og kong Willem-Alexander i selskab med det kinesiske præsidentpar.

Dronning Maxima og kong Willem-Alexander i selskab med det kinesiske præsidentpar.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden