30. nov. 2023
Af Majken Munk

En opgave for mor og søn: Willem-Alexander og Beatrix til prisoverrækkelse med tv-stjerne

Prinsesse Beatrix og kong Willem-Alexander til prisoverrækkelse med tv-stjerne.
Kong Willem-Alexander var flankeret af sin mor prinsesse Beatrix til en prisoverrækkelse, hvor en stor tv-stjerne også var hovedperson.

Den hollandske kong Willem-Alexander var tirsdag på officiel opgave.

Men han var ikke den eneste kongelige.

For han havde nemlig selskab af sin mor prinsesse Beatrix.

Makkerparret havde til formål at overvære prisoverrækkelsen, hvor prisen Erasmus Prize skulle uddeles.

Det var kong Willem-Alexander, der ifølge NL Times overrakte den flotte ære.

Prisen gik til tv-stjernen Trevor Noah.

Han har en international karriere som komiker, men mange kender ham måske bedst som vært på det populære amerikanske talkshow ”The Daily Show”.

Kong Willem-Alexander nævnte i sin tale for prisvinderen, at han var den yngste modtager nogensinde af prisen.

Han sammenlignede også Trevor Noah med Charlie Chaplin, som også tidligere er modtager af prisen.

Fra talerstolen kunne Trevor Noah, der er fra Sydafrika oprindeligt, udtrykke sin glæde over modtagelsen af den flotte pris.

- Da jeg begyndte min karriere som komiker, ville jeg aldrig have drømt om at en lille scene i Johannesburg ville blive en brik i det store puslespil, som forbinder mig til folk over hele verden, lød det fra Trevor Noah.

Prisen giver årligt til en person, der har udmærket sig inden for humaniora, samfundsvidenskab eller kunst. Kong Willem-Alexander er protektor the Praemium Erasmianum Foundation, der uddeler prisen.

Øverst i artiklen kan du i galleriet se billeder fra prisoverrækkelsen.

Læs mere om: