FLOTTE BILLEDER: Dronning Maximas smukke garderobe i Italien
Det hollanske kongepar, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, begyndte tirsdag et fire dage langt statsbesøg i Italien. Maxima stjal flere gange billedet i de smukke kjoler, hun bar i den italienske sommervarme.
Dronning Maxima funklede under hele statsbesøget i de smukke kjoler, som hun havde sat sammen med spektakulære smykker og flot hårpynt. At sommeren i den grad havde ramt Italien var også at se i Maximas tøjvalg, der bød på flere bare skuldre og lettere sommerkjoler. Desuden havde hun matchet mange af kjolerne med fine sandaler.
Flotte og farverige billeder
Under besøget i Italien oplevede kongeparret flere af de gamle, italienske byer bl.a. Milano, Palermo og Rom, ligesom de også mødte pave Frans i Vatikanet.
Vi har samlet flotte billeder af Maximas smukke og farverige kjoler og tilbehør fra statsbesøget i et dejligt galleri.
Du kan se galleriet over artiklen.