28. jun. 2022
Af

Hold på hatten: Maxima kæmpede bravt med vinden i Østrig

Dronning Maxima måtte holde ekstra godt fat i sin hat, da hun og kong Willem-Alexander ankom til Wien på statsbesøg.

Dronning Maxima er kendt for ofte at bære markante og store hatte.

Ved ankomsten til Wien, hvor dronningen og kong Willem-Alexander indledte deres statsbesøg i Østrig, var det dog ikke en fordel med en smuk hat med omfangsrig skygge og puld.

Vinden drillede nemlig dronningen, der måtte holde ekstra godt fat i hatten.

På trapperne ned fra flyet var det endda ikke nok med et fast greb om skyggen. Her måtte dronningen simpelthen placere en hel hånd ovenpå pulden for at forhindre hatten i at stikke af.

Se dronning Maximas kamp mod vinden i galleriet øverst.

Her kan du også se nærmere på dronningens lækre, røde look.

Den store hat er fra Fabienne Delvigne, mens kjolen med kappeeffekt er fra dronningens absolutte favoritmærke, Natan.

Dertil bar dronning Maxima en Ferrarirød clutch fra Sophie Habsburg og røde stiletter fra Natan.

Læs mere om: