Hollands skønne dronning Máxima fejrer fødselsdag
Dronning Máxima er elsket af hollænderne for sin sprudlende personlighed, der vækker glæde, ligemeget hvor hun møder op.
Også hjemme på slottet Huis ten Bosch i Haag sørger dronning Máxima for god stemning sammen med sin mand, kong Willem-Alexander, 53, og parrets tre døtre, prinsesse Amalia, 16, prinsesse Alexia, 14, og prinsesse Ariane, 13.
Opvokset i Argentina
Sådan vil det uden tvivl også være søndag, når dronning Máxima fejrer sin 49-års fødselsdag omgivet af sine kære.
Dronning Máxima er født som Máxima Zorreguieta Cerruti i Buenos Aires, Argentina, hvor hun også voksede op og læste økonomi på universitetet.
Romantisk bryllup
I 1999 mødte hun efter sigende sin mand ved et arrangement i den spanske by Sevilla.
Tre år efter blev parret gift ved et romantisk bryllup i Amsterdam i Holland.
For dronning Máxima var alt dog ikke lykke, fordi hendes forældre ikke deltog i brylluppet på grund af hendes far, Jorge Zorreguietas tidligere forbindelse til det argentinske militærdiktatur.
Tæt forhold til de danske kongelige
Alt endte dog godt for dronning Máxima, der i dag er en flittig repræsentant for det hollandske kongehus og nyder at omgive sig med sin elskede familie.
Dronning Máxima og kong Willem-Alexander har et varmt og hjerteligt forhold til den danske kongefamilie og har både været på statsbesøg og til familiefejringer i Danmark.