18. feb. 2012
Af af Jan Bergman

Hollandsk kongehus: Prins Frisos tilstand stadig kritisk

Dronning Beatrix og Johan Frisos hustru Mabel Wisse besøgte tidligere lørdag hospitalet i Innsbruck, hvor han ligger til forsat behandling.
Dronning Beatrix og Johan Frisos hustru Mabel Wisse besøgte tidligere lørdag hospitalet i Innsbruck, hvor han ligger til forsat behandling.
Foto: AOP
Kronprins Willem-Alexander kom tidligere på dagen med en udtalelse omkring sin brors tilstand.

Kronprins Willem-Alexanders 43-årige lillebrors tilstand er stadig kritisk efter fredagens voldsomme lavineulykke i Østrig.

Det er fortsat usikkert om Johan Friso vil overleve den voldsomme ulykke, meddeler flere udenlandske medier lørdag middag.

Lørdag formiddag kom kronprins Willem-Alexander med den første udtalelse siden ulykken fredag:

- Vi ved endnu ikke hvordan det vil gå. Vi er taknemmelige for alle tilkendegivelserne fra folket, og vi takker også for, at de giver os ro og fred, udtalte kronprinsen ifølge RTL.

Den hollandske kongefamilie er samlet i Innsbruck for at følge situationen, og for at være så tæt på den 43-årige Johan Friso som muligt.

- Han er fortsat ikke udenfor livsfare, men har haft en rolig og stabil nat, oplyser universitetssygehuset i Innsbruck, hvor Johan Friso er indlagt til behandling.

Læs mere om: