
Læs også
Kong Willem-Alexander og dronning Maximas ferie vækker harme: "De kunne lære en ting eller to af deres kongelige kolleger"
Dronning Maxima måtte tirsdag holde på hat – men trods alt ikke briller – da hun sammen med kong Willem-Alexander besøgte erhvervsuddannelsescenteret MBO College Poort i Almere.
For da det hollandske kongepar skulle stille op til foto med en stor gruppe elever, opstod der tumult, og en ung mand kom lidt for tæt på den 54-årige dronning.
Han kom til at daske til dronningen, så hendes hat blevet slået løs.
Dronning Maximas ene hånd fløj dog lynhurtigt op og forhindrede, at hatten kom på en ufrivillig flyvetur, mens hun kom med en forskrækket grimasse.
Heldigvis tog dronning Maxima den uheldige episode med et smil, og billedet blev taget.