24. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

I USA uden kongen: Dronning Maxima gør lykke i Washington

Dronning Maxima
Dronning Maxima
Foto: Ritzau/Scanpix
Hollands dronning Maxima er uden sin mand kong Willem-Alexander taget på arbejdsrejse til USA.

Hollands dronning Maxima har med stil taget hul på et par arbejdsdage i USA, der bringer hende til både Washington D.C. og til New York City.

Dronningen er dybt engageret i kvinders rettigheder og i finansielle spørgsmål, og hun var i USA i sin egenskab som FN-udsending.

Dronning Maxima er FN-profil

Dronning Maxima har siden 2009 været FN-generalsekretærens særlige fortaler for inklusive Finance for Development, UNSGSA, og hun rejser kloden rundt for at sætte fokus på netop dette.

Onsdag var dronningen i Washington D.C., hvor hun blandt andet mødte den amerikanske finansminister Janet Yellen til en snak om finansiel stabilitet - og i denne tid måske i højere grad en snak om finasiel ustabilitet i forskellige regioner på kloden.

Gjorde et markant indtryk

Dronningen nåede også flere andre møder i Washington D.C., hvor hun blev vel modtaget, og hvor hun gjorde et markant indtryk på alle med sin store viden og indsigt og sit fine humør.

Se vores tilbud på abonnement her

Mere om: