4. sep. 2022
Af Marianne Singer

Kæmpe nyhed: Prinsesse Amalia skal på sin første officielle udlandstur

Prinsesse Amalia med sin far, kong Willem-Alexander.
Prinsesse Amalia med sin far, kong Willem-Alexander.
Foto: Mega
Til januar rejser den hollandske tronfølger, prinsesse Amalia, på sit første store officielle udlandsbesøg. Ved sin side har hun sine forældre, kong Willem-Alexander og dronning Maxima.

Det hollandske kongehus oplyser, ifølge flere hollandske medier, at landets tronfølger, prinsesse Amalia, 18, i begyndelsen af det nye år skal på sin første officielle udlandstur.

Sammen med sine forældre, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, skal hun besøge den del af Caribien, der udgør Kongeriget Nederlandene, fra slutningen af ​​januar til begyndelsen af ​​februar.

Skal lære området at kende

Helt præcist rejser prinsesse Amalia afsted på officielt visit for at få et bedre kendskab til de caribiske lande Aruba, Curaçao og Sint Maarten samt øerne Bonaire, Sint Eustatius og Saba.

Under besøget får prinsesse Amalia ikke nogen form for apanage, oplyser hoffet, idet hun sidste år op til sin 18-års fødselsdag fravalgte apangen, indtil hun får flere kongelige opgaver.

Tager hensyn til studier

Det hollandske hof har ligeledes meddelt, at man har taget hensyn til prinsesse Amalias studier i forbindelse med planlægningen af det officielle besøg, så det ikke forstyrrer hendes studier. Prinsesse Amalia studerer fagene politik, psykologi, jura og økonomi.

Læs mere om: