Kærligheden lyser ud af Maxima og Willem-Alexander på julekort
Juelaftensdag delte Hollands kongefamilie på Instagram et billede af deres julekort. På billedet lyser kærligheden ud af kong Willem-Alexander og dronning Maxima, der er omgivet af deres tre, dejlige døtre.
Billedet er taget i forbindelse med kongens 53 års fødselsdag tilbage i april. Fejringen måtte desværre nedskaleres pga. coronapandemien, og fødselsdagen fejrede kongen i familiens skød hjemme på slottet sammen med dronning Maxima og de tre døre Amalia, Alexia og Ariane.
Fantastiske billeder
Under fejringen blev der taget et væld af skønne billeder af kongefamilien, og et af disse, taget på en lille balkon, er blevet særligt udvalgt til at pryde julekortet i år.
"Glædelig jul og et sundt og velstående nyt år" ønsker kong Willem-Alexander og dronning Maxima, der i kortet underskriver sig "WA og Maxima".