Kan du ud fra disse hints gætte, hvilken prinsesse, der har 78-års fødselsdag? Du får svaret nederst i artiklen og ved at klikke videre i galleriet - rigtig god fornøjelse!
- Hun har studeret på universitet i Montpellier, Frankrig, og på universitetet i Leiden, Holland, og har også taget en uddannelse som sygehjælper gennem Røde Kors på De Lichtenberg-hospitalet i Amersfoort. Fra 1966 og en årrække frem arbejdede hun frivilligt for Røde Kors i Holland, og senere blev hun vicepræsident for organisationen, ligesom hun også har arbejdet for Røde Kors på internationalt plan. Prinsessen har senere modtaget flere hædersbevisninger for sin indsats.
- Den 10. januar 1967 blev hun gift med Pieter van Vollenhoven og derefter flyttede de til Het Loo-slottet i Apeldoorn. I 1975 flyttede de til deres nuværende hjem Het Loo House, som de har bygget tæt på slottet.
- Parret har fire sønner: Prins Maurits (født 1968), prins Bernhard (født 1969), prins Pieter-Christiaan (født 1972) og prins Floris (født 1975), samt 11 børnebørn.
Har du gættet, hvem det er? Dagens fødselar er Hollands prinsesse Margriet Francisca, prinsesse af Orange-Nassau og prinsesse af Lippe-Biesterfeld samt kong Willem-Alexanders moster. Se flere billeder af hende i galleriet ovenfor.
Kilde: Het Koninklijk Huis