27. apr. 2018
Af Dorte Quist

Kong Willem-Alexander fylder 51 år: Populær med sit livs Maxima

Dronning Maxima, kong Willem-Alexander
Dronning Maxima og kong Willem-Alexander.
Hollands konge kan fejre sin fødselsdag med hele familien i år.

Hollands konge, Williem-Alexander, fylder 51 år i dag, og fødselsdagen bliver helt sikkert fejret i langt mindre skala end sidste år, hvor kongen rundede 50 år. Her blev han nemlig fejret med en stort gallafest og mange mindre højtideligheder rundt omkring i Holland.

I år fejrer kongen helt sikkert dagen sammen med sin elskede hustru, dronning Maxima, og deres tre fælles døtre, prinsesse Amalia, Alexia og Ariane. Måske er den private familiefødselsdag i dag faktisk lidt mere speciel for den hollandske konge, idet den ældste datter, prinsesse Amalie, flytter hjemmefra til efteråret for at gå på det internationale gymnasium i Wales i England.

I februar kunne Willem-Alexander og Maxima i øvrigt fejre deres 16-års bryllupsdag - og mange mener, at kongen ikke mindst er blevet så populær en monark takket være sin fantastiske dronning Maxima.

Fest i gaderne for kongen

Men selv om kongefamilien måske fejrer en lidt mere nedtonet fødselsdag end sidste år, har hollænderne ikke tænkt sig, at dagen skal gå stille af. Kongens fødselsdag er Koningsdag - kongens dag - og hollænderne trækker i deres mest festlige orange outfit og begiver sig ud på gade, stræder og kanaler for at fejre deres konge.

Et af det seneste års store oplevelser for den hollandske konge var helt sikkert besøget i december 2017 på tre af de tidligere hollandske antiller, St. Eustatius, Saba og St. Maarten. Billedet her er fra besøget på den caribiske ø, Saba, hvor kongen og dronnigen fik lejlighed til at dykke ned til koralhavet.

https://imgix.billedbladet.dk/21.33438766.jpg
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima
Foto: AOP

Læs mere om: