20. aug. 2025
Af Caroline Andersen

Kong Willem-Alexander mødtes igen med klassekammerater 40 år senere

Kong Willem-Alexander.
Kong Willem-Alexander.
Foto: Robin Utrecht/AFP/Ritzau Scanpix
Kong Willem-Alexander har haft et glædeligt gensyn med nogle gamle klassekammerater, som han sejlede med for 40 år siden.

Hollands kong Willem-Alexander kunne i denne uge se tilbage på en ganske særlig tid i sit liv.

Abonnement på BILLED-BLADET

Den 19. august var det nemlig præcis 40 år siden, at han indledte sin tjeneste i den hollandske flåde.

Tilbage i 1985 begyndte han på Royal Marine Institute i Den Helder, hvor han sammen med en række andre unge kadetter fik en grundig indføring i livet til søs.

Her lærte han alt fra navigation til sejlads under hårde, men givende vilkår – og det var også her, han fik venskaber, som siden skulle vise sig at holde livet ud.

For på jubilæumsdagen mødtes kongen nemlig igen med sine gamle klassekammerater fra holdet ARO SDZ 86/1.

Det skriver det hollandske kongehus i et opslag på Instagram.

Denne gang gik turen ikke ombord på flådens træningsskibe, men ud fra havnen i Monnickendam, hvor de satte sejl på den smukke yacht Groene Draeck.

Mere om: