4. maj. 2025
Af Maria Hoang

Kong Willem-Alexanders særegne hobby: Har nået pensionsalderen, men har ikke planer om at stoppe

Kong Frederik og kong Willem-Alexander.
Kong Frederik og kong Willem-Alexander.
Foto: Lars H. Laursen
Den hollandske konge fyldte i sidste uge 58 år, og dermed har han nået en helt særlig aldersgrænse.

Hollands kong Willem-Alexander har en meget særegen hobby, som han ved flere statsbesøg har praktiseret.

Den 58-årige konge er nemlig passioneret pilot, og han flyver flere gange måneden rutefly for det hollandske luftfartsselskab KLM for at holde sine kompetencer ved lige.

Ifølge RTL er han med sine nu 58 år nået pensionsalderen for KLM-piloter, men ifølge det hollandske medie er kongens tid i cockpittet langt fra slut.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-02/MEGA1284497_044.jpg
Her lander kong Willem-Alexander i Jomo Kenyatta International Airport i Nairobi i Kenya under et statsbesøg i marts 2025.
Foto: MEGA

KLM er nemlig ved at udskifte sin flyflåde fra Boeing 737-fly til Airbus A321, og kong Willem-Alexander har ifølge RTL planer om at lade sig omskole, så han kan flyve i den nye flyflåde.

Rijksvoorlichtingsdienst oplyser, at træningen kommer til at tage tid, da det også skal passe ind i kongens program.

Kongen har været pilot siden 90'erne, og han flyver for KLM cirka tre gange om måneden. Oftest ved passagerne på ruteflyene ikke, at det er en konge, der sidder i cockpittet.

Mere om: