Kongelig trend fortsætter: Dronning Maxima i hvidt powersuit
Dronning Maxima er æresformand for platformen "Money Wise", der har til formål at gøre de hollandske borgere bedre til at overskue og styre deres økonomi.
Platformen sørger blandt andet for, at der er undervisning i økonomi i de hollandske folkeskoler.
Dronning Maxima deltog mandag i Money Wises årlige symposion i Haag.
Til lejligheden havde dronningen valgt et hvidt powersuit, der ifølge modebloggen My New Royals er skabt af den italienske modeskaber Massimo Dutti.
De lækre brune stiletter er fra Gianvitto Rossi, der er en af dronningens absolutte favoritter, når det kommer til sko.
Dronning Maxima er langt fra den eneste kongelige, der er glad for jakkesættet som outfit til royale opgaver.
Vores egen kronprinsesse Mary bruger ofte jakkesæt, når hun passer pligterne.
Det samme gør kronprinsesse Victoria, hertuginde Kate og mange andre kongelige kvinder.