Kronprinsesse Maxima tilbage til rødderne
Prinsesse Maxima har med sine argentinske rødder samba i årerne og nød det derfor i fulde drag, da hun på sin og gemalen kronprins Willem-Alexanders to-dages tur til Sydamerika fik lejlighed til at svinge hofterne.
Hollands kommende dronning elsker sambarytmerne, og hun elsker at synge og danse, og i forbindelse med sit bryllup med den hollandske kronprins proklamerede hun, at hun i respekt for sit fødeland vil blive ved at synge og danse, simpelthen fordi hun holder så meget af det.
Prinsessen har også forsøgt at introducere sin mand for de forførende sambarytmer, og trods hans lidt stive hofter, som hun kærligt anklager ham for at have, var han faktisk på dansegulvet, der da blev spillet op til dans på turen til Argentina. Det var dog hans kone, spotlightet var rettet mod, og hun var da også en drøm at se på, ikke mindst på grund af sin fine orange kjole, som også var den, hun bar ved fyrst Alberts bryllup i Monaco sidste år.