Torsdag, 1. december 2016 - af Henrik Salling

Maxima og Mathilde: Forrygende flotte dronninger til koncert

En flot kvartet til koncert. Dronning Mathilde, kong Philippe, kong Willem-Alexander og dronning Maxima.

En flot kvartet til koncert. Dronning Mathilde, kong Philippe, kong Willem-Alexander og dronning Maxima.

Foto: All Over
Det belgiske kongepar har netop afsluttet et officielt besøg hos kollegerne i Holland.

Det har været nogle hyggelige dage for de to kongepar fra henholdsvis Holland, som inviterede og fra Belgien, som tog gladeligt imod invitationen.

Statsbesøget fra Belgien sluttede på festlig vis med en returkoncert i Muziekgebouw i Amsterdam, hvor der var sammensat et spændende musikprogram til ære for værterne kong Willem-Alexander og dronning Maxima. De kongelige hørte på klassisk musik fremført af det belgiske national-orkester. I programmet var der dog også blevet plads til nyere musik fra den belgiske sanger, Ozark Henry.

Begge dronninger, Maxima og Mathilde så i øvrigt forrygende ud til koncerten. Dronning Mathilde i en glimtende kjole fra designeren Jan Taminiau. Om halsen bar hun sit Laurel-diadem, der fungerer som både som halssmykke og diadem.

 

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Dronning Maxima i Valentino

Dronning Maximas grønne kjole var fra Valentino. Om halsen bar Maxima sin Tutti Fruity-halskæde. Den farvestrålende halskæde blev i sin tid erhvervet hos Christie's, og flere kilder har gættet på, at den var en gave fra Willem-Alexander. Halskæden blev første gang vist frem til kongens 40-års fødselsdag i 2007.

Læs mere: Dronning Maximas flotte hattestil

GALLERI: Mathilde og Maximas stilfulde outfits

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden