19. nov. 2012
Af af Preben Petersen

Maxima og pigerne skød julen i gang

Kronprinsesse Maxima
Kronprinsesse Maxima
Foto: AOP
Det er en fast juletradition i det hollandske kongehus, at Maxima og hendes prinsesser byder Sinterklaas velkommen.

Der var høj musik og tusindvis af mennesker på kajen i Scheveningen, da den hollandske forløber for vores version af julemanden ankom med skib. Blandt de mange tilskuere var også Hollands kronprinsesse Maxima og hendes tre prinsesser Catharina-Amalia, Alexia og Ariane.

Det kongelige firkløver dansede og viftede med flag, og da Sinterklaas, som den julemandslignende figur hedder i Holland, gik i land, fik Maxima og pigerne kæmpet sig frem og sagt goddag til ham og flere af hans assistenter, som er helt sorte, fordi de kravler ned gennem folks skorstene.

Ifølge traditionen stiller børn deres sko frem ved pejsen, og hvis de er heldige, vanker der gaver. I begyndelsen af december sejler Sinterklaas og hans hjælpere bort igen til Spanien, og så begynder julen for alvor i Holland.

Sidste år deltog Maxima og prinsesserne også i festlighederne - dengang var det på havnen i Dordrecht.

Læs mere om: